Den gamle religion - Ala og Solstenen

De gamle stammer i landet tilbad Ala, en sol- og frugtbarhedsgudinde. I begyndelsen var An (jorden, moder) og Ki (himlen, fader) - deres skabende guder. Anki er et gammelt ord for verden. An og Ki Οk sammen en datter: Solen, som de kaldte for Ala og en søn: Månen: Narun. Ifølge legenden tog Ala menneskeform om natten, når hendes bror Månen, herskede, for at vandre blandt menneske og lærer dem om ilden, om jorden, afgrøder, husdyr - dér hvor handelstorvet ligger nu, lå tidligere et solalter, hvorfra præsterne udførte ritualer.

Nu er Gudeskikkelsen Ala og Narun skubbet i baggrunden til fordel for helgen-skikkelser, som kirken har udnævnt i Ala’s navn. Kirken har systematiseret troen i Nattrargard og i praksis er det helgerne Sankt Cornelius og Sankt Alcuin, som er de værdiskabende skikkelser i den daglige tro.

Ifølge legenden så Ala, at menneskene blev fortvivlede og ængstelige, når hendes broder Narun herskede om natten, så hun stjal én af sin faders stjerner, som han havde smykket sig med. Hun fyldte den med sit eget lys og gav den til mennesket, så de kunne glædes ved hendes lys, når mørket var dybest.

Solstenen var en del af solens alter, der stod på pladsen, hvor handelstorvet ligger nu. Stenen har altid været præsternes relikvie.

I nyere tid blev solstenen installeret i hånden på statuen af Sankt Cornelius, som står inde i kirken.