Jæger- & Søgerkorpset

‘Jeg løfter nu denne kop mod solen og drikker mit Løfte. Hermed overgiver jeg min sjæl, mit legeme og mit hele liv til kampen mod mørkets væsner. Må Alcuins visdom lede mig, så jeg kan søge min fjende og må Cornelius' mod give mig styrke til at overvinde den - i kirkens navn.’

-       Jæger-eden.

Baggrund

Jægerkorpset blev stiftet i år 1214 kort efter de første Wurdulac Mora blev opdaget i landets hovedstad, Nattrargaard. Den daværende konge Tristan beordrede de tre store adelige familier til at skabe et forsvar mod mørket. Kirkens overhoved gav munken Alcuin ansvaret for korpsets funktion, struktur og organisering og lavede reformer til kirken der forstærkede dens magt. Kongen skænkede en stor del af Nattrargaard’s sølv til fremstillingen af våben og relikvier og gik med til at lave særlige love til jægerkorpset, der giver immunitet i visse omstændigheder.

Korpset bliver opdelt i to grene, der skal støtte hinanden, for at vedligeholde bemandingen og give en større chance for overlevelse i tjenesten. Den første gren er Søgerne, hvis træning består af at identificere og spore vampyrerne, samt opsamle viden til fremtidig brug. Den anden gren består af Jægerne, hvis træning består af at bekæmpe vampyren og slå den ihjel.

Basal Træning

Alle jægere får en grundlæggende militaristisk træning. De bliver trænet i knivkamp og lærer at skyde med armbrøster, samt en fornuftig brug af vievand og olie. De får viden om en vampyrens anatomi, samt bliver oplært i rigets klassiske historie og myterne om skabelsen af vampyrer, deres gift og våben. Aspiranterne skal kunne kirkens love og dyder. Enhver jæger skal også kunne basale forsvars- og angrebsmetoder i kamp. Denne oplæring tager et år. Derefter bliver man opdelt som enten søger eller jægere, som tager yderligere to års træning.

Søgere

Søgere bliver oplært i alle myter og historier der er kendt om vampyrer, samt deres væremåder og kendetegn for hvilke forskellige typer der er. De bliver oplært i at forhøre sig om befolkningen og lære forskellen fra et menneskes opførsel og en vampyrs.

Den største oplæring ligger dog i opsporingen af vampyren. En jæger kan måske se de typiske spor enhver vampyr laver, men søgeren har et meget større arsenal af erfaring der giver et større indblik i, om det er en vampyr eller ej og hvilken af slagsen det potentielt kunne være. Søgere er også dedikeret til at opsamle så meget viden, som de kan. Over tiden bliver den gamle viden irrelevant eller nye spor dukker op, der kan fortælle mere om vampyrens natur. Derfor er søgerens bog mindst ligeså vigtig som dræberens kniv.

Jægere

Jægere er først og fremmest oplærte til at holde sig selv i live. Deres sanser er skærpede og de er trænet til at holde fokus og beherske deres følelser, da det hjælper til at holde deres frygt væk i svære og intense momenter. De bliver også introducerede til mange former for våbentræning, samt atletiske og akrobatiske prøver. Når de har fundet et våben de finder tilfredsstillende og passer godt til deres kampstil, adopterer de det som deres signatur-våben. Dog skal alle jægere have en kniv ved deres side, som de har trænet lige så meget som deres signatur-våben.

De bliver derefter oplært i de forskellige måder, hvorpå man dræber en vampyr. For at fjerne tøven hos aspiranterne tjener alle jægere en overgang som bødlen i Nattrargard. 

Udstyr

Alle jægere har et basalt udstyr og en typisk uniform, dog er kun jægertegnet og en kniv af sølv påkrævet. Selve udstyret er baseret meget på læder rustning og våben af sølv, men der findes undtagelser. For eksempel havde aristokrater i sin tid sådan en stor frygt for vampyrernes magt at nogle fik lavet specifikke stykker af rustning af sølv og i tilfældet af de helt rige, ringbrynjer fremstillet til både beskyttelse og omvendt. Legender fortæller blandt andet om en ridderrustning af sølv fremstillet til den udvalgte og mest erfarne jæger, men den tankegang er forældet i forhold til de moderne jægere, der mener at hvis du står ansigt til ansigt med en vampyr, har du muligvis allerede tabt kampen.

Udover den typiske jægers kniv findes der også signaturvåbnet. Dette kan være alt fra et spyd med et sølvblad til mere eksotiske våben såsom en kåre. Der er ikke fremstillet mange forskellige slags våben, men jægerne har en god ide om hvem der går med hvad, og bruger det mange gange til at identificere hinanden med.

Det samme gælder gamle bøger og noter taget gennem tiden af søgerne. Men hvor jægernes våben bliver arvet ned gennem generationer af jægere enkeltvis, til dem der fortjener det, forsøgte søgerne i stedet at have et enkeltstående bibliotek hvor alt information samlet kunne blive fundet. Men siden koleraepidemien og branden i Nattrargaard, er meget af den viden gået tabt. Den kan nu kun findes i de gamle søgeres noter, som er spredt fra bog til bog. Derfor er en søgers bog måske mere kostbar end et sværd af sølv.

Aspiranterne

Nye børn kommer til fra byens familier, som gerne vil have den status det giver, at sende deres børn til kirken. Flere melder sig også frivilligt på baggrund af kirkens solide propaganda, hvor pamfletter og løbesedler kundgør alle de gode gerninger, som jægerne udfører i et romantiseret sprog, som ikke har ret meget med virkeligheden at gøre. 

De fleste aspiranter høstes dog fra børnehjemmene i Nattrargard, under dække af at være ”velgørenhed”. Èn gang om året, på helgenernes festdag, hvor Sankt Alcuin og Sankt Cornelius fejres i hele byen, besøger munkene børnehjemmene. Her giver de kager til børnene og arrangere traditionelle festlige og sjove lege, som børnene leger. Disse lege er i virkeligheden fysiske og akrobatiske prøver, hvorefter munkene kan udvælge de mest relevante subjekter - de børn, som egner sig bedst til jæger- søger uddannelsen. 

Uddannelsens opbygning

Det første år – er fælles for jægerne og søgerne, som modtager den samme basis træning og boglige læring. Ud over studier i biblioteket består dagene af benhård fysisk træning, som også inkluderer arbejde på kirkens byggerier og værksteder.

Jægerne

Det andet år –fokusere uddannelsen på vampyrernes adfærd og bevægelsesmønster, særligt i kamp, men også hvordan man finder en vampyr, som skjuler sig blandt mennesker.  Jægeren lærer også hvad forskellen er på vampyren om dagen versus om natten - og hvordan en fuldmåne kan forstærke vampyrens styrke. Jægerne træner de kendte metoder til fuldstændigt at tilintetgøre vampyren. I løbet af dette år, vælger jægeren sit signatur-våben. 

Det sidste år – det fortælles, at jægerne tager med soldaterne ud og løser alvorlige opgaver ude omkring i riget, f.eks håndtere lokale oprør eller deciderede krigshandlinger, det gør de også, men det er ikke hele sandheden. Det sidste år fungerer jægerne også, som bødlen i Nattrargard; byen har derfor ikke en fastansat bøddel; opgaven går simpelthen på skift mellem jægerne, som dermed trænes i koldblodigt at tage liv, effektivt og systematisk.

Søgerne

Det andet år –studerer søgerne de gamle skrifter, som er tilbage, der omhandler vampyrens kendetegn og typer. De oplæres i de gamle myter og de lærer at udvikle deres viden, da vampyrerne med tiden udvikler sig, finder nye måder at skjule sig på og udvikler nye evner og styrker. Søgerne lærer at bruge deres notesbog til at lave nye optegnelser og opgørelser over de vampyrer, som findes og deres kendetegn - og derfor er søgernes notesbøger umådeligt værdifulde, fordi kun disse indeholder den nyeste viden om menneskehedens fjende. 

Det sidste år – søgerne gør følge med byvagten og fungerer som efterforskere på svære sager med undslupne kriminelle og forbrydere, som eftersøges for deres handlinger. De løser sager angående indbrud, mord og tyveri. Dette gøres for at skærpe deres evne til at finde og følge spor. 

Fælles for Jægere og Søgere

Når al deres træning er overstået, lukkes hele årgangen ud i klostergården med besked på at kæmpe mod hinanden med de bare næver - ikke til døden, men den sidste, som står op i klostergården, har vundet dysten og får en særlig udmærkelse. Dette gøres for at ødelægge og knække eventuelle venskabelige følelser, som måtte være opstået mellem aspiranterne under den sidste del af træningen. 

Der går et rygte, at i nyere tid, blev en kvindelig aspirant, som tilmed tilhørte adelen, så oprørt over denne prøvelse, at hun simpelthen nægtede at udføre ordren og i et efterfølgende skænderi med sin kaptajn endte hun med at brække hans næse…

Slutteligt sendes en jæger og en søger sammen ud på deres første rigtige opgave, en eksamens-mission, og først når de vender levende hjem fra denne opgave, modtager de deres officielle jæger- og søger tegn. Herefter betales de en klækkelig løn per fuldført opgave. Hvis de altså overlever...

En jægers og søgers gennemsnitlige tjenestetid er 2-3 år i felten.