Nattrargaard universet: Tiden, byen og kirken

Wurdulac Mora – det blodtørstige dyr – er kravlet frem fra det dybeste sted i natten, for at jage mennesket som bytte. Tåler ikke solens lys og går til grunde i ilden. Det næres af månen og bør derfor kun jages om dagen. Dyret har ingen sjæl – og derfor intet spejlbillede.

                      -Varujan de Cazimir, ”Wurdulac Mora”

Settingen til bøgerne "Jægernes Løfte" er en low-fantasy verden, inspireret af Europa i 1700-tallet - blot uden en egentlig oplysningstid. Stemningen er dyster og håbet er blot en spinkel flamme i mørket. I denne verdens findes læger, munke, kvaksalvere, urtemagere og spåkoner, men ingen reel magi. Tiden er præget af en famlende lægevidenskab, masser af overtro, blodtapning, igler, grødomslag og tvivlsomme urtemiksturer. 

Mennesket kæmper en brutal kamp mod vampyrer. Vampyren, kaldet Wurdulac Mora, inspireret af den europæiske folketro. Jo ældre en vampyr er, desto mere monstrøs ser den ud: askegrå, læderagtig hud, lysende øjne, lange klør og rovdyr træk. En ung vampyr fremstår meget menneskelig.

Et menneske bliver forvandlet til en vampyr ved at blive bidt og dermed smittet med sygdommen eller forbandelsen.

I historien bliver Wurdulac Mora fremstillet som et bæst og et udyr, af kirken.

I landet Tresti ligger hovedstaden Nattrargard (som betyder “nætternes gård” på det gamle sprog), byen strækker sig op af Watmont, sølvbjerget. Fra porten går en brostensbelagt hovedvej, kaldet “jægervejen”, op gennem byen og ender oppe foran kirken og paladset øverst oppe i byen. 

Gadebilledet er præget af fattige og tiggere. Der er stor forskel på rig og fattig. Rige kvinder går rundt i ekstravagante og udsmykkede kjoler, pelsfrakker og håret sat op med perlekæder. Mænd har knælange frakker med guldbroderinger, skjorter med flæser, hatte med prydelser og høje ridestøvler. Fra tid til anden ses et jæger-søger par, som går til eller fra kirken.

Under byen ligger sølvminerne. Det er fra disse miner, at Nattrargard har fået sin velstand og status. Her bliver de kriminelle og de fattigste sat i tvangsarbejde.

Kirken har etableret sig, som den førende magt i dette patriarkalske samfund og dikterer det politiske liv i riget. Kirken fører også an i kampen mod vampyrerne. Som værn mod disse udyr har kirken etableret sit eget elitekorps af vampyrjægere.

Korpset er delt i to funktioner: Jægere (“hånden, der fører sværdet”) og Søgere (“øjet, der indsamler viden”). Jægere og Søgere modtager den samme basistræning, men jægerne er specialiseret i at slå vampyrer ihjel og søgerne er specialiseret i at finde spor fra vampyrerne, og indsamle viden om dem. Kirken uddanner jægerne i Sankt Cornelius billede, søgerne i broder Alcuins billede.

Jægere og søgere har en ekstrem høj dødelighed - den gennemsnitlige tjenestetid er 3-4 år. Derfor er jobbet højtlønnet. 

Som det afsluttende led i deres uddannelse, drikker aspiranterne “Sankt Alcuins løfte”, en drik, som gør kroppen steril. Når aspiranterne modtager deres udstyr (våben, rustning, oppakning, ect.) modtager de også en flaske med “Cornelius løfte”. Denne flaske skal drikkes, hvis de nogensinde bliver bidt af en vampyr. Flasken indeholder en voldsom gift, som brænder kroppen op indefra.

Kirken sætter jægere og søgere sammen i par. Det er ikke tilladt et jæger-søger par, at løse mere end tre opgaver sammen. Herefter opløses parrene igen og sættes sammen med andre jægere og søgere, for at undgå, at de udvikler følelser eller venskaber til hinanden. Det er på ingen måde tilladt for jægere eller søgere, at danne kærlighedsbånd eller etablere familie.